ForsikringsakademietBoghandelFOAKlearnKrydsfeltet

En skriftlig eksamen skal altid være selvstændigt udarbejdet

I forbindelse med at ChatGPT og andre AI-værtøjer er blevet mere almindelig, sætter vi i den kommende tid fokus på, at reglerne ved skriftlig eksamen fortsat bliver overholdt.

Vi har allerede gjort os de første erfaringer med studerende, der bruger indhold fra ChatGPT til at lave en besvarelse.

Det er selvfølgelig legalt at henvise til og bruge andres materiale, men det skal altid kobles sammen med en valid kildeangivelse.

I den sammenhæng er ChatGPT ikke en valid kilde.

I tilfælde, hvor ChatGPT bruges til opgave- eller eksamensbesvarelse, vil den studerendes arbejdsgiver og HR blive orienteret.

Nul-tolerance over for eksamenssnyd.

Som udgangspunkt har vi selvfølgeligt tillid til, at reglerne for eksamen bliver overholdt, men vil dog alligevel i den kommende tid øge kontrollen.

Det betyder, at vi kontrollerer:

  • om en anden, end den studerende selv, har lavet besvarelsen.
  • om den studerende modtager hjælp under eksamen.
  • om vores eksterne eksamenstilsyn udleverer eksamensopgaven til den studerende på det aftalte tidspunkt.
Sådan er eksamensreglerne:

Prøven er personlig – det betyder, at den studerende ikke må modtage hjælp ved besvarelse af prøven.

Under prøven er det ikke tilladt at kommunikere med andre – det gælder både skriftlig, mundtlig og virtuel kommunikation.

Hvis den studerende bryder disse regler ved en IDD-eksamen, kan det have konsekvenser, både for den studerende selv og arbejdsgiver, i forhold til Lov om forsikringsformidling.

Ved IDD- og andre eksamener vil den studerendes arbejdsgiver og HR blive informeret.

Gå til kurven...