
Forsikringsbranchen tager godt imod certificering til efterforskere
Certificeringen er udviklet i samarbejde med Forsikring & Pension og skal fornyes hvert 3. år, præcis som vi kender det fra IDD.
Forud for certificeringen ligger et digitalt lærings- og træningsforløb med fokus på både fag og etik. Her kommer de studerende blandt andet omkring emner som straffeloven, TV-overvågningsloven, F&P-kodeks, GDPR, forsikringsjura og konflikthåndtering.
”Vi er utrolig glade for at kunne understøtte branchen med et læringsforløb og en certificering på et område, hvor der ofte er meget på spil for alle involverede parter. Og feedbacken fortæller os, at vi er lykkedes med at komme godt rundt om emnet”, siger Henrik Køhler Simonsen, chef for læring på FOAK.
De studerende siger blandt andet:
✔ Godt sammensat kursus, der kom godt rundt i de forskellige emner.
✔ Dejligt at komme igennem alle reglerne som efterforsker.
✔ Sidder som konsulent i efterforskningsafdelingen, hvorfor kurset selvfølgelig er relevant.
Samlet set rates tilfredsheden 5,1 på en skala fra 0-6.
Klik her og se hele kursusbeskrivelsen inkl. pris og tilmelding →