
Artikel
Som virksomhed har du naturligt en stor interesse i at vise omverden, at du har ’orden i eget hus’.
Det vil sige, at du er compliant med de lovkrav, der gælder for netop din branche, og i øvrigt gør det, du siger, at du vil gøre.
Compliance er kommet for at blive ...
Compliance blev et hverdagsord i kølvandet på finanskrisen i 2008, hvor den finansielle sektor mærkede konsekvenserne i form af omfattende reguleringer.
Og denne metode til at skabe transparens og sikkerhed for bl.a. kunderne er ligesom aldrig gået af mode igen.
Compliance-begreber som Good Governance, Fit & Proper, Reviews og Stakeholder Management har da også for længst fundet vej til forsikringsbranchen.
- Branchen oplever i disse år en strøm af nye lovkrav og reguleringer, men mangler ofte ressourcer til at løfte opgaven.
Derfor har vi i tæt samarbejde med repræsentanter for branchen udviklet en complianceuddannelse, som kan være med til at understøtte oplæring i compliance-håndværket og dermed sikre flere kompetente compliance-specialister til branchen, fortæller Mette Sonne, der er porteføljemanager og kundechef på FOAK.
Uddannelsen giver dig fire enkeltstående dage, fordelt over otte uger – fra marts til maj 2022.
- Forløbet strækker sig over tid, så den studerende får mulighed for at træne det lærte hjemme på arbejdspladsen og udvikle de kompetencer, som passer til det aktuelle job. Compliance-rollen kan godt være forskellig, afhængig af fx placering i organisationen og faglig baggrund. Nogle er jurister, andre forsikringsuddannede, siger Mette Sonne.
Og undervejs kommer de studerende til at møde 3 erfarne undervisere, der er compliancespecialister med praktisk baggrund i henholdsvis forsikrings- og pensionsbranchen, Finanstilsynet og konsulentvirksomhed.
Underviserne er:
Gitte Danelund - Sustainable Compliance
Mette Baden - Danica
og Heidi Gliese Hylleborg - RAC Business Partner.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om indhold og udbytte af Complianceuddannelsen her.
Har du spørgsmål til uddannelsen eller til det nye compliance-kundeforum, så tag endelig fat i os i Kundeservice.