Ville gå ud over kvaliteten
”Heldigvis er vi nu sluppet helt ud af den tankegang. Både FA, hele finanssektoren og alle os på uddannelsessiden har argumenteret imod, fordi vi ved, at du selvfølgelig ikke kan koge 2 års læring ned til 1 år og få lige så kompetente medarbejdere ud i den anden ende”, siger Kim Palasz, som er ansvarlig for finanselevuddannelsen på FOAK.
Han oplyser, at op mod 94% af finanseleverne har en studentereksamen på cv’et, når de starter på uddannelsen.
”Det viser, at uddannelsen og vejen ind i en branche med muligheder er attraktiv for rigtig mange unge enten med en gymnasial eller EUX-baggrund. De får en uddannelse med løn og virkelig god mulighed for både faglig og personlig udvikling. Og selskaberne får på deres side dygtige medarbejdere med en bred uddannelse, som gør dem i stand til at dække en tilsvarende bred vifte af opgaver”, vurderer Kim Palasz.
Rekordhøjt antal elever i 2022
I år er antallet af finanselever all time high med i alt 151 indgåede uddannelsesaftaler i forsikrings- og pensionsbranchen.
Det er den største søgning, vi har set siden 2011, hvor Finanssektorens Arbejdsgiverforening begyndte at registrere det årlige antal nye uddannelsesaftaler.
På foak.dk/finanselev lader vi i den kommende tid tidligere finanselever fortælle om uddannelsen.
Din kontakt
Har du spørgsmål til artiklen her, så tag endelig fat i 👉 Thomas Romer Nielsen eller Claus Riis.