Forberedelse: Inden undervisningen starter, skal du forberede dig på egen hånd og bl.a. løse en forberedelsesopgave.
Undervisning: Du møder din underviser og studiegruppe i undervisningen, som foregår på en lokal handelsskole.
Prøve: Modulet slutter af med en skriftlig prøve.
Arbejdsform: I løbet af modulet arbejder du både individuelt, i din studiegruppe og sammen med hele holdet. Du møder en gennemgående fagperson, som er underviser og facilitator i hele forløbet..
Forventninger
FOAK har en forventning om, at du tager din uddannelse seriøst, dvs. bruger den fornødne tid og tager ansvar for din læring.
På handelsskolen møder du en af FOAKs undervisere og facilitorer, som sikrer, at rammerne for læringsforløbet og det faglige niveau er på plads.
Hjemme i dit selskab bliver læringen understøttet af en coach eller elevvejleder, der sikrer, at det, du lærer, løbende omsættes til praksis og suppleres med intern læring.