Her er kurset, som opdaterer dig på de helt centrale emner indenfor autoskadebehandling, så du kan hjælpe dine kunder – effektivt og professionelt.
På dette kursus bygger vi videre på din faglige og praktiske viden, så du bliver endnu mere effektiv i din skadebehandling af autoskader.
Her får du mulighed for at 'nørde' faglige områder som dækningsomfang og undtagelser på ansvars- og kaskoforsikringen, færdselslovens regler om ansvar, regresproblematikker og skyldsfordelinger, værdiforringelse og afsavn, identifikation og efterforskningssager.
Du bliver også introduceret til en række metoder og værktøjer, der sammen med dugfrisk viden vil gøre din skadehandling endnu mere effektiv.
Derudover kan du forvente:
- Fagligt brush-up.
- Fokus på de helt aktuelle emner, som du møder i hverdagen.
- Best praksis – gode råd til nedsættelse af sagsbehandlingstiden.
- Eksterne foredragsholder, som fortæller om svindel og kloning.
Kurset løber over 2 dage, hvor du får god mulighed for at erfaringsudveksle med de andre erfarne skadebehandlere på holdet.
Læs mere her
Vi vil rigtig gerne tale om uddannelse med dig, så tag endelig fat i os, hvis du har brug for sparring, rådgivning - eller svar på konkrete spørgsmål.
Kundeservice er klar på mailen kundeservice@foak.dk og telefon 4516 5000, mandag til torsdag kl. 8 - 15 og fredag kl. 8 - 14.
Kontakter du os uden for åbningstid, vender vi tilbage hurtigst muligt.