ForsikringsakademietBoghandelFOAKlearnKrydsfeltet

Betingelser for aktionærer på Forsikrings- og pensionsakademiet A/S

Betingelser for aktionærer på Forsikrings- og pensionsakademiet A/S

Forsikrings- og pensionsakademiet A/S er ejet af vores kunder, som er de fleste forsikrings-, pensions- og mæglerselskaber i Danmark.

Vores kunder og branchen er derfor med til at definere krav til og rammer for vores uddannelser samt nedenfor beskrevne handelsbetingelser.

 

Uddannelseskrav

Forsikringsbranchen har indgået en aftale om uddannelseskrav med Forsikrings- og pensionsakademiet A/S.

For at kunne arbejde med salg i den danske forsikringsbranche skal medarbejderen opfylde uddannelseskravene i den brancheaftale, som er indgået blandt aktionærerne. Brancheaftalen kaldes for Obligatoriet.

Obligatoriet, som blev etableret i 1953, er defineret og vedtaget af alle forsikringsselskaber, som er aktionærer i Forsikrings- og pensionsakademiet A/S. Kravet om, at alle medarbejdere skal følge Obligatoriet, fremgår af Forsikrings- og pensionsakademiets vedtægter og afspejler den til enhver tid gældende struktur i sælgeruddannelsen.

Sælgeruddannelsen skal opfylde de minimumskrav, som er beskrevet i Obligatoriet. Det inkluderer både, hvor mange eksamener den enkelte medarbejder skal tage, og hvilke konsekvenser det har, hvis de ikke opfylder kravene inden for et bestemt tidsrum.

Sælgeruddannelsen er opbygget, så den afspejler kundesegmenter i markedet. Det betyder, at det enkelte selskab kan sammensætte et uddannelsesforløb, som passer til de relevante segmenter og medarbejdergrupper.

 

Sælgeruddannelsen er opdelt i tre jobkategorier:

• Kontor- og telesælger

• Opsøgende sælger (assurandør)

• Eksamineret assurandør

 

Aktionærpriser og rabatter på vores uddannelser

Alle priser på Forsikrings- og pensionsakademiets uddannelser fremgår af vores hjemmeside, herunder den særlige aktionærpris.

Derudover er aktionærer omfattet af en omsætningsafhængig rabatordning på vores kompetencegivende moduluddannelser. Eksamener og bogpakker er ikke omfattet af denne rabat.

Omsætningsrabatten opgøres ved udgangen af et år på baggrund af selskabets fakturerede omsætning. Jo mere det enkelte selskab har købt, desto større rabat opnås.

 

Rabatten starter ved en omsætning over 1 mio. kr., som følger:

Fakturering

Al fakturering sker ved indkaldelsen til uddannelse. Det vil sige:

• 4 - 8 uger før modulstart på grunduddannelserne (Niveau 3)

• 6 uger før modulstart på videregående uddannelser (Niveau 4) og specialistuddannelserne (Niveau 5)

• 4 - 6 uger før start på kurserne

• 6 uger før afholdelse på seminarer og konferencer

Betalingsbetingelserne er netto kontant.

 

Er deltageren tilmeldt, og er der ikke faktureret endnu, jf. ovenstående skema, framelder vi uden omkostning for selskabet.

Når medarbejderen er indkaldt til uddannelsen, og dermed faktureret, kan der ikke ske framelding med kreditering af det fakturerede beløb, med mindre pladsen kan sælges til anden side.

Forsikrings- og pensionsakademiet forsøger i høj grad at sælge frameldte pladser.

Selskabet har dog mulighed for at tilmelde en anden medarbejder i stedet for på samme hold.

Gå til kurven...