Forsikringsakademiet

Seminar

Den 10. og 11. juni 2026 er to sammenhængende temadage er for dig, der er en meget erfaren sagsbehandler inden for arbejdsskade. Over to dage får du mulighed for at styrke din faglighed gennem målrettet undervisning og erfaringsudveksling med andre erfarne sagsbehandlere af arbejdsskadesager.

S5.37-26.24-0

Arbejdsskadeområdet er i konstant udvikling, og også for erfarne praktikere kan det være en udfordring at holde sig ajour med de mange nye regler, afgørelser og tendenser. Temadagene giver dig et opdateret og praksisnært overblik over de væsentligste nyheder på arbejdsskadeområdet. De seneste år har Højesteret blandt andet skullet forholde sig til centrale problemstillinger som omfanget af arbejdsskadesikringslovens § 5, erhvervsevnetab, passivitet og tilbagebetaling. Disse emner – og mange flere – sætter vi i fokus på over to intensive temadage.

På temadagene får du et samlet, skarpt og praksisnært overblik over de vigtigste ændringer og tendenser lige nu.

To dage, hvor du bliver opdateret og kommer i dybden med nogle af de problemstillinger, der virkelig fylder i hverdagen med arbejdsskadesager:

  • De nyeste elementer i arbejdsskadereformen, særligt uddannelsesgodtgørelse og ny årsløn
  • Udviklingen i praksis om § 5, herunder skader sket til og fra arbejde og arbejdsskader ved hjemmearbejde
  • Erhvervsevnetab, passivitet, tilbagebetaling og svindel

Det hele bliver formidlet af specialister, der kender både lovgivningen og hverdagens udfordringer.

Temadagene er for dig, der:

  • allerede har erfaring med at behandle arbejdsskadesager
  • vil være helt opdateret på ændringer og ny praksis
  • ønsker konkrete redskaber og metoder, du kan bruge med det samme
  • sætter pris på faglig sparring på højt niveau

Du får ikke bare ny viden – du får også redskaber til at underbygge de faglige og juridiske argumenter i dine vurderinger. Gennem cases, dialog og erfaringsudveksling får du indsigt, der kan mærkes i din daglige sagsbehandling.

Temadagene forløber over to hele dage med fuld forplejning og mulighed for overnatning.

  • Dag 1: kl. 9.30 til kl. 20.00
  • Dag 2: kl. 8.30 til kl. 15.00

Et tæt program med både oplæg, cases og tid til spørgsmål.

____________________

OBS! Begrænset antal pladser – max 30 deltagere

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

____________________

Forsikrings- og pensionsakademiet vurderer, at temadagen opfylder betingelserne for efteruddannelse i ”Bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007” om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Temadagen har en varighed svarende til 12 lektioner. Der udleveres et deltagerbevis, som dokumenterer kursusdeltagelsen og antallet af lektioner.

KONTAKT

Vi vil rigtig gerne tale om uddannelse med dig, så tag endelig fat i os, hvis du har brug for sparring, rådgivning - eller svar på konkrete spørgsmål.

Kundeservice er klar på mailen kundeservice@foak.dk og telefon 4516 5000, mandag til torsdag kl. 8 - 15 og fredag kl. 8 - 14.

Kontakter du os uden for åbningstid, vender vi tilbage hurtigst muligt.

Gå til kurven...