ForsikringsakademietFOAKlearnKrydsfeltet
Forsikringsakademiet

Seminar

Tag med på denne årlige temadag, hvor vi sætter fokus på en række emner, som i dagligdagen giver udfordringer i skadebehandlingen. Det er onsdag den 15. maj kl. 9.30-16.00

S5.23-24.20-0

Temadagen har fokus på ulykkesforsikringer og behandler såvel forsikringsjuridiske som forsikringsmedicinske aspekter og forskelle i forhold til arbejdsskadeforsikringen vedrørende samme hændelse.

Grundlæggende forskelle

Vi tager udgangspunkt i de grundlæggende forskelle i grundlaget for behandlingen af samme hændelse på ulykkesforsikringer og en samtidig arbejdsskadeforsikring, herunder bevisbyrdereglerne.

Behandling af specifikke forskelle

Herefter går vi i dybden med behandling af specifikke forskelle i anerkendelsesfasen, herunder ulykkesdefinition og undtagelser i ulykkesforsikringsbetingelserne omkring fx grov uagtsomhed.

Vi ser nærmere på, hvorfor méngrad vedrørende samme ulykkestilfælde kan blive forskellig på ulykkesforsikringen og på arbejdsskadeforsikringen med særlig fokus på årsagssammenhæng og forudbestående lidelser rent forsikringsmedicinsk og i forhold til ankenævnspraksis på området.

Fødselsskader

Dagens sidste emne bliver en opdatering på fødselsskader.

Målsætning for dagen

Temadagens målsætning er at skabe et forum for drøftelse og problemløsning på et højt niveau med udgangspunkt i oplæg om ovennævnte emner, den seneste praksis og de væsentligste problemstillinger på ulykkesforsikringsområdet.

Programmet gennemføres som en kombination af indlæg og debat, hvor deltagerne får mulighed for at tage stilling til konkrete problemstillinger og diskutere mulige løsningsforslag.

Temadagen er derfor tiltænkt at skulle være en hjælp til alle forsikringsselskaber, advokater og øvrige rådgivere, der på et praktisk plan yder vejledning på området.

Se det fulde program og indlægsholdere lige nedenfor.

KONTAKT

Vi vil rigtig gerne tale om uddannelse med dig, så tag endelig fat i os, hvis du har brug for sparring, rådgivning - eller svar på konkrete spørgsmål.

Kundeservice er klar på mailen kundeservice@foak.dk og telefon 4516 5000, mandag til torsdag kl. 8 - 15 og fredag kl. 8 - 14.

Kontakter du os uden for åbningstid, vender vi tilbage hurtigst muligt.

Gå til kurven...