ForsikringsakademietBoghandelFOAKlearnKrydsfeltet
Forsikringsakademiet

Seminar

Torsdag den 19. marts 2026 kl. 09.30-16.00 byder FOAK velkommen til temadagen om ulykkesforsikring, som er særlig relevant for specialister og praktikere, der til daglig beskæftiger sig med ulykkesforsikring og ulykkesskadebehandling.

S5.57-26.12-0

På temadagen sætter vi fokus på en række aktuelle emner som enten fylder eller giver udfordringer på ulykkesforsikringer og vi kommer til at behandle både forsikringsjuridiske og forsikringsmedicinske aspekter.

Dagen vil især tage fat på emner, der i praksis opleves som vanskelige, og som derfor giver udfordringer i skadebehandlingen, som for eksempel psykiske skader, fødselsskader og CRPS.

Målet med temadagen er at skabe et fagligt forum for drøftelse på højt niveau. Vi tager udgangspunkt i oplæg om de nævnte emner, den seneste praksis samt de væsentligste problemstillinger på ulykkesforsikringsområdet.

Dagen er bygget op som en kombination af indlæg og debat, hvor deltagerne får mulighed for at tage stilling til konkrete problemstillinger og diskutere mulige løsninger. Temadagen er derfor tænkt som en hjælp til både forsikringsselskaber, advokater og andre rådgivere, der i praksis yder vejledning på området.

Det endelige program er endnu under udarbejdelse. Vi kommer dog til at tage udgangspunkt i de grundlæggende forsikringsjuridiske bestemmelser i forsikringsbetingelserne – herunder ulykkesdefinitionen og årsagssammenhæng ved psykiske skader og de mest almindelige undtagelser, ligesom vi ser på når sygdom er årsag til ulykkestilfældet. Vi kigger derudover nærmere på den noget nyere diagnose - CRPS.

Vi kommer til at dykke ned i den forsikringsmedicinske vurdering af psykiske skader, idet vi blandt andet ser på, hvordan årsagssammenhæng vurderes – altså straks- og brosymptomer samt egnethed – i personskader behandlet af Retslægerådet.

Der vil også blive både en forsikringsjuridisk og en forsikringsmedicinsk opdatering om fødselsskader.

KONTAKT

Vi vil rigtig gerne tale om uddannelse med dig, så tag endelig fat i os, hvis du har brug for sparring, rådgivning - eller svar på konkrete spørgsmål.

Kundeservice er klar på mailen kundeservice@foak.dk og telefon 4516 5000, mandag til torsdag kl. 8 - 15 og fredag kl. 8 - 14.

Kontakter du os uden for åbningstid, vender vi tilbage hurtigst muligt.

Gå til kurven...